Det er omkring syv måneder siden at der var udskiftning i ledelsen hos Carglass i Danmark.
Den internationale glasværkstedskæde fik Mads Søgaard som ny adm. direktør efter den tidligere direktør, Carina Bukkehave, tiltrådte en ny stilling som chef for Carglass' afdelinger i Norden.
Mads Søgaard, der tidligere var driftsdirektør, satte sig i spidsen for den danske forretning og er nu efterhånden kommet godt på plads.