Grossisten AD Danmark har, siden etableringen i 2016, markedsført sig med lave reservedelspriser og gennemsigtighed. Adm. direktør for AD Danmark, Nikolaj Jacobsen, ønsker ikke direkte at kommentere på den nye digitale prisrobot FindPris i autobranchen men siger overordnet om prissammenligning:
- Vi er hos AD Danmark fortalere for at fremme gennemsigtighed og byder konkurrence om pris, tilgængelighed og kvalitet velkommen. Vi står stærkt ved at have en sund prissætning og gennemsigtighed med vores helt simple rabatmatrix ud mod værkstederne. Priser og fairness er simpelthen en af vores ’unique selling propositions’, men priser er et område, hvor man skal træde varsomt for ikke at ryge i faldgruber – med FindPris er bolden for alvor sparket op, siger Nikolaj Jacobsen.