BYD anklages for "slavelignende" forhold
Den brasilianske arbejdsbeskyttelsesmyndighed, MPT, har valgt at rejse tiltale mod BYD, China JinJiang Construction Brazil og Tecmonta Equipamentos Inteligentes. I den offentlige civile retssag, der nu skal føres, kræves de tre parter for en erstatning på omkring 340 mio. kr.
Sagen kom frem i lyset i december sidste år under opførelsen af BYDs fabrik i Camaçari, Brasilien. Et anonymt tip førte til en undersøgelse af byggeriet. Her blev 220 kinesiske bygningsarbejdere opdaget under forhold, som myndighederne mener minder om slaveri. Ifølge MPT er der også tale om international menneskehandel.
Alle 220 arbejdere var indrejst i landet på ureguleret vis, og de boede tæt sammen på byggepladsen – uden hensyntagen til hverken komfort eller hygiejne. Arbejderne blev angiveligt overvåget af bevæbnede vagter og fik frataget deres pas.
Ifølge MPT blev fem krisecentre drevet af BYD, JinJiang og Tecmonta. Nogle arbejdere sov på senge uden madrasser, og i ét af krisecentrene delte 31 personer et enkelt toilet. Kun ét center havde en spisestue. Arbejdsgiverne er desuden anklaget for at have tilbageholdt op til 70 procent af lønnen og for at have pålagt høje omkostninger til dem, der ønskede at opsige deres ansættelse.
Det beløb, som elbilproducenten og de to entreprenører kræves for, dækker kollektiv erstatning for moralske krænkelser samt individuel kompensation til arbejderne. Denne kompensation svarer til 21 gange den aftalte månedsløn, plus en ekstra månedsløn for hver dag, de blev tvunget til at arbejde under disse forhold. Derudover kræver myndighederne, at de tre parter betaler for brud på landets arbejdslovgivning samt en bøde.
Da omstændighederne blev afsløret sidste år, meddelte BYD, at virksomheden havde opsagt sin kontrakt med JinJiang, og at den har nultolerance over for enhver krænkelse af menneskerettigheder og arbejdsrettigheder. BYD har desuden oplyst, at de fra begyndelsen har samarbejdet med efterforskningen. Ifølge AP afviste en talsmand for BYD dog beskyldningerne og kaldte dem en smædekampagne mod Kina og kinesiske mærker.
