Den svenske bilproducent Volvo oplyser, at den afskediger 3000 medarbejdere, hvoraf de fleste er i Sverige.
Det skriver Volvo Cars i en pressemeddelelse mandag ifølge det svenske nyhedsbureau TT.
Over halvdelen af de job, der forsvinder, er i Sverige.
1200 job nedlægges inden for Volvo Cars selv, mens 1000 stillinger, der i øjeblikket varetages af konsulenter, primært i Sverige, ligeledes vil forsvinde.