Sammenslutningen af VAG-forhandlere fortsætter med at få forretninger i folden og vil fremover også være til stede på Sjælland. Det sker efter Volkswagen Slagelse bliver en del af kæden.
Med sine omkring 45 ansatte bliver det den største afdeling i kæden. Samlet består Next Mobility nu af ni afdelinger og cirka 260 medarbejdere og er dermed den tredjestørste kæde med salg og service af biler fra Volkswagen gruppen. Semler Retail og Autocentralen er de to største med henholdsvis cirka 1400 og 500 ansatte.