23948sdkhjf

Parti vil oprette register over vanvidsbilister og udvide muligheden for at konfiskere biler

Det Konservative Folkeparti vil skærpe straf for kørsel uden gyldigt kørekort og automatisk kategorisere den lovovertrædelse som vanvidsbilisme

Som led i et nyt udspil foreslår Det Konservative Folkeparti et register over personer, der er dømt for vanvidsbilisme, har kørselsforbud eller gentagne færdselsovertrædelser.

Forslaget skal gøre det muligt for leasingselskaber og biludlejere at kunne slå personer op i et register, før de udlåner køretøjer.

Det skriver TV2.

Forslaget er formuleret af Mobility Danmark og Dansk Erhverv. Retsordfører for Det Konservative Folkeparti, Mai Mercado, har efterfølgende taget forslagene videre.

Udover registret foreslår partiet, at kørsel uden gyldigt kørekort automatisk kategoriseres som vanvidskørsel, hvilket vil udvide muligheden for konfiskering af biler.

Derudover skal personer, der kører uden gyldigt kørekort, kunne risikere op til seks måneders fængsel - allerede ved første forseelse. Lige nu lyder det, at kørsel uden kørekort som udgangspunkt bliver straffet med bøde.

- Hvis man ved, at man i førstegangstilfælde får en bøde, så er man villig til at tage den bøde. Vi stiller spørgsmålet, om man så også er villig til både at få taget bilen og at ryge i fængsel, siger Mai Mercado.

Hos opposition- og regeringspartiet Socialdemokratiet mener retsordfører, Bjørn Brandenborg, at nogle dele af Konservatives forslag lyder kompliceret at føre ud i livet. Han kan ikke garantere, at hver enkelt led i planen kan lade sig gøre, men han er lydhør over for den overordnede ambition om stramninger på området:

– Vi har selv en ambition om at skærpe straffene for vanvidsbilisme. Jeg synes bare, at det er godt, at der er nogle, der kommer med sådan nogle forslag. Det har de seneste års eksempler vist, at der er brug for, siger han til TV2.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098