FTZ outsourcer marketingafdelingen: Siger farvel til en håndfuld medarbejdere
Landets største autogrossist, FTZ, nedlægger marketingafdelingen for i stedet at outsource opgaverne til et eksternt bureau. Adm. direktør Michael Gadegaard forklarer her hvorfor.
Som led i en organisatorisk tilpasning har FTZ valgt at nedlægge marketingafdelingen for i stedet at lade et eksternt bureau stå for opgaverne.
Det fortæller FTZ’s adm. direktør, Michael Gadegaard, til Motor-magasinet.
Han ønsker ikke at sætte et præcist antal på, hvor mange medarbejdere der er opsagt som led i outsourcingen, men Motor-magasinet erfarer, at der er tale om en håndfuld.