Både Venstre og Liberal Alliance er positive over for, at der skal indføres vejafgifter eller roadpricing. Det skriver Altinget.
Begge partier kræver dog stiller, at det samlet set ikke må blive dyrere at være bilist i Danmark og henviser til, at de nuværende afgifter og omkostninger skal omlægges
Også Socialdemokratiets transportordfører Thomas Jensen udtaler til mediet, at han på sigt ikke ser nogen vej uden om roadpricing, og der bliver lige nu foretaget en forsøgsordning med roadpricing i et samarbejde mellem DTU og Sund & Bælt. Forsøget har særligt fokus på trængsel i de to største byer Aarhus og København. Derudover er der et forsøgsområde for hele Danmark, hvor der i Aarhus, København, Odense og Aalborg vil være forhøjede takster for at køre.