BYD nåede at sælge små 3.000 biler sidste år. Målet for 2025 er en fordobling af udsalgssteder og fremover skal der også sælges varebiler.
Der er fart på Nic. Christiansen Gruppens kinesiske mærke, som frem til nu ikke mindst har fået hul på salget til offentlige instanser og kommuner.
Hvis salget til private kunder for alvor skal i gang, skal BYD være endnu mere synlige og tilgængelige, der hvor danskerne kommer. Derfor er målet at fordoble antallet af butikker fra de nuværende syv til mindst 12 eller 13 i løbet af de næste 12 måneder.