Mandag åbnede forhandlerkæden Karvil Biler et af Sønderjyllands mest avancerede skadecentre med 14 lifte.
Karvil Biler har netop åbnet, hvad de selv kalder et af regionens mest avancerede skadecentre på Lysbjergvej i Hammelev beliggende mellem Kolding og Aabenraa.
Der er tale om et nyt og topmoderne skadecenter på knap 2.000 m². De første biler er allerede på liftene, og yderligere 40 biler er booket ind til reparation. Centret er udstyret med 14 lifte.