Da virksomheden var på sit højeste, producerede cirka 500 medarbejdere lyddæmperprodukter på Fyn. Nu har Middelfart-virksomheden Walker Danmark ApS i løbet af efteråret opsagt sine sidste syv medarbejdere. Det skriver Fyens.dk.
Fremover vil kundeservice til de danske kunder, ifølge mediet, blive betjent fra England og Belgien, og varerne blive distribueret fra Frankrig. Det er ikke lykkedes Motor-magasinet at komme igennem på det oplyste telefonnummer på den danske hjemmeside, der stadig eksisterer, for at høre til lukningen.