Hvis smilene er ekstra store hos den syddanske Peugeot- og Citroen-forhandler Jepsen Biler, så er det ikke så mærkeligt.
Bilforhandleren med afdelinger i Vejen og Rødding har nemlig lige vundet en ordre på 25 Citroën ë-C4 til Vejen Kommune.
Bilhusets indehaver Allan Sølbek-Severin fortæller, at de har gode erfaringer med modellen, som de sælger mange af, da de er prisvenlige og har en fornuftig rækkevidde.