Her kan du administrere brugerne af din virksomhedsløsning.
Velkommen til virksomhedsløsning
Din IP-adresse er registreret hos ovenstående virksomhed.
Klik videre for at oprette din profil, og få adgang til de emner og nyheder, der er mest relevante for dig.
Autogenbrugere skuffet over kritik af genbrugsbranchen
Efter indførelsen af muligheden for et ’incitaments-tillæg’ til at fremme genbrugsdele fremfører SKAD en række kritikpunkter med mulige løsninger for bedre kvalitet i genbrugsbranchen. Dansk Autogenbrug tilbageviser delvist. F&P bebuder en kommende mulighed for at købe genbrugsdele via Autoflex samt en "Trustpilot" for bedømmelse af de enkelte genbrugsdele.
Af Kim Lesanner
Der er problemer forbundet med at benytte genbrugsdele til reparation. Det mener skadesbranchens organisation SKAD, der oplister en række kritikpunkter, nogle med løsningsforslag.
Kritikken kommer efter, at organisationerne DI Bilbranchen og Forsikring & Pension forleden meldte ud, at der nu er lanceret et såkaldt ’incitamentstillæg’ som et procent-tillæg, som værksteder og forsikringsselskaber, der måtte ønske det, individuelt kan aftale kommer oven i prisen på de brugte reservedele fra Autoflex V2-systemet under Autotaks.