Den tyske bilproducen Volkswagen (VW) har onsdag bedt sine ansatte om at gå ti procent ned i løn på et tidspunkt, hvor virksomheden er i krise og har planlagt at nedlægge tusindvis af stillinger.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
- Vi har akut brug for at reducere udgifterne til vores ansatte for at opretholde vores konkurrenceevne. Dette kræver en indsats fra arbejdsstyrken, siger Arne Meiswinkel, der er VW's personalechef, til Reuters.