Med udgangen af 2025 stopper Holger Christiansen A/S i Esbjerg salg af reservedele til de danske værksteder – hovedsageligt startere, generatorer, klimakompressorer, elektriske reservedele og andet tilbehør, som sælges under varemærket HC-Cargo.
Det sker kun et to år efter, den tyske ejer, Bosch, flyttede hovedlageret fra Holger Christiansen A/S’ adresse i Esbjerg til Polen. Den gang mistede 85 ud af 180 medarbejdere jobbet. I denne omgang drejer det sig om 77 ansatte.