Fra 1. januar er det slut med salg og service af Volkswagen og Skoda på det ydre Nørrebro i København. Afdelingen ved den befærdede Tagensvej lukker og slukker.
- Både showroom, værksted og de omkringliggende fysiske rammer er blevet utidssvarende, og det er blevet en for stor udfordring at give kunderne tilfredsstillende oplevelser med eksempelvis parkering, prøvekørsler og indlevering af bil til service, siger Michael Ebeling, adm. direktør for Volkswagen Danmark. Han understreger, at der ikke er tale em en spareøvelse og oplyser, at samtlige ansatte er blevet tilbudt job i de andre afdelinger i området.