Reparation frem for udskiftning er ’hot’ – for klimaets og udgifternes skyld. Danske HBC Systems var på Automechanika messen i Frankfurt med hele tre stande, hvor de præsenterede Wheel Restore, HBC Coating samt det nyeste koncept, Repair2Care, der samler alle smart repair-tjenester under ét tag.
Stifter og Group CEO Henrik Bro Christensen deltog på standene sammen med bl.a. en af sine største tyske franchisetagere, Ulrich Schröder, indehaver af karrosseri- og lakvirksomhederne Ulrich Schröder GmbH og SRC Münster.