Juli bragte godt 850.000 nye biler på EU’s veje, hvilket er beskedne 0,2 procent flere end i juli 2023. Trods den stille måned ligger bilsalget år til dato 3,9 procent over samme periode i 2023, hvilket betyder, at der er kommet mere end 6.500.000 nye biler i EU siden januar.
- Juli er typisk en mere stille måned for bilsalget, hvilket både gør sig gældende i Danmark og i resten af EU. Vi glæder os over, at bilsalget alligevel er vokset en smule, og at resultatet år til dato ser fornuftigt ud, siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.