Et hold raske svende fra UCRS Skjern Tekniske Skole, denne gang et hold fra Bosch Carservice-linien, har bestået svendeprøven.
16 svende fra UCRS Skjern Tekniske Skole kan stolt fremvise deres svendebrev. Traditionen tro er der taget et utraditionelt billede, som svendene selv mener ligner Den Sidste Nadver og de foreslog selv, at det skulle hedde Jonas’ disciple. Jonas Christensen var deres faglærer, som dog opponerede, da han mente, at det altså handlede om svendene og ikke ham. Billdet er taget i Thingbæk kalkminer, som er et nu nedlagt mineområde til brydning af kalk under Rold Skov i Nordjylland.