Lånebiler kan for mange værksteder være lidt af et smertensbarn.
Bilerne til kunderne er på én og samme tid livsnødvendige at have, men hele processen med at holde styr på dem kan være en udfordring, der let tager flere ressourcer fra kerneopgaverne på værkstedet end godt er.
Derfor har værkstedskæden Ketner nu truffet en beslutning om at automatisere deres lånebilsprocesser. Simpelthen fordi det lønner sig, fortæller direktøren Torben Hansen.