Siden 1999 har reparationsgrænsen betydet, at biler, der nemt kunne repareres, er blevet dømt totalskadede – og dermed er blevet skrottet eller eksporteret i stedet for at blive repareret på landets værksteder og autolakererier.
Ønsket har været at forny vognparken og sikre staten indtægter fra registreringsafgiften. Ædelt, måske, men et nærmere eftersyn viser, at reparationsgrænsen er endt som et politisk selvmål, der kræver handling. Både for klimaets skyld, men i høj grad også for at fremme genbrug og for at skabe arbejdspladser.
BREAKING