Frimann Hansen Automobiler A/S, der er en fusion mellem en del af Frimann Biler A/S og Henrik Hansen Automobiler, styrker sig nu på eftermarkeds-delen.
Bilforhandleren, der i dag repræsenterer ni bilmærker, har 120 ansatte og er til stede i 4 byer i region Sjælland, har således hentet profilen Kjeld Seidler, der kommer fra en stilling som værkstedsansvarlig for K.W. Bruun-bilhuset Classic Car House.