Svensk/kinesiske Polestar offentliggjorde
i weekenden efter adskillige måneders forsinkelse et foreløbigt regnskab for 2023, som dog ventes at være ganske retvisende.
Regnskabet viser såvel faldende indtjening som faldende omsætning. Tabet lyder således på 417 mio. dollar, svarende til 2,8 mia. kr. Selskabet havde i 2022 et overskud på 98 mio. dollar. Omsætningen faldt i 2023 med små tre procent, og det er ifølge analytiker René Tønder alligevel ildevarslende.