23948sdkhjf

Volkswagen investerer 35 mia. kr. i en skrantende amerikansk elbilproducent – det handler om software

Tyske Volkswagen er bagud med velfungerende software, mens den amerikanske elbil-startup, Rivian er i pengenød. Derfor giver investeringen meningen, vurderer analytiker.

Volkswagen vil investere knap 35 milliarder kroner i den nødlidende, amerikanske elbilproducent, Rivian. Der er tale om såvel en kapitalindsprøjtning som etableringen af et nyt jointventure selskab, som skal skabe hvad de to virksomheder kalder næste generations elektriske arkitekturer og softwareteknologi. Volkswagen skriver i en pressemeddelelse, at partnerskabet kunne fremskynde udrulningen af ​​softwaredefinerede køretøjer.

- Gennem det nye samarbejde vil vores køretøjer få hurtigere adgang til de bedste løsninger og til lavere omkostninger. På den måde styrker vi vores teknologiprofil og vores konkurrenceevne, siger Volkswagens CEO, Oliver Blume.

Netop software har Volkswagens smertensbarn og virksomheden har i flere omgange omstruktureret softwareafdelingen Cariad. I oktober sidste år meddelte koncernen, at der skulle skæres 2000 stillinger i afdelingen. Volkswagens software har konstant været forsinket og fejlfuldt og har i flere tilfælde medført, at lancering af nye modeller er blevet udskudt.

Volkswagen har tidligere investeret i den kinesiske elbilproducent kinesiske Xpeng, som er helt i front, når det gælder udvikling af software.

- Det nye joint venture med Rivian er en komplementær del af Volkswagen-koncernens overordnede softwarestrategi. Det passer ind i de eksisterende aktiviteter og samarbejder. Cariad og Xpeng i Kina er for eksempel også en del af denne overordnede strategi, lyder det fra Oliver Blume.

Mangler kompetencer

Ifølge analytiker René Tønder fra konsulentfirmaet AutoInc har Volkswagen erkendt, at de mangler kompetencer inden for softwareudvikling.

- Samarbejdet kan ses som en erkendelse hos VW af, at de simpelthen ikke selv kan løfte softwareudviklingen, som jo primært i dag ligger i Cariad divisionen. Den nye spillebane er simpelthen for anderledes til, at VW's traditionelle kompetencer har samme værdi som tidligere. Og hatten af for, at selskabet det seneste års tid er kommet til den erkendelse.

For Rivian kan kapitaltilførslen sikre firmaets overlevelse. Firmaet er akkurat som konkurstruede Fisker i akut pengenød og lider under stigende renter og den faldende efterspørgsel på elbiler.

Den amerikanske producent har foreløbig lagt planerne om en introduktion på det europæiske marked i bero. Rivian havde ellers i 2022 ansat danskeren Marius Iversen til at stå i spidsen for at forberede mærket til det europæiske marked, men hans stilling blev nedlagt sommeren sidste år. Rivian har dog fortsat en dansk hjemmeside, hvor bl.a. luksus SUV’en R2 præsenteres.

Rivian har ellers været et af de mest hypede elbils-startups siden Tesla, og såvel Ford som Amazon har investeret milliarder i selskabet. Aftalen med Ford blev dog annulleret efter 18 måneder. Angiveligt fordi det viste sig for vanskeligt at integrere Rivians avancere platform med Fords. Der er tale om den såkaldte "zonal hardware and software platform", som det også er den, Volkswagen er interesseret i.

Handels- og logistik-kæmpen Amazon har investeret i Rivian med bl.a. det formål for øje at få leveret 100.000 elektriske varebiler, hvoraf der foreløbig kun er leveret 10.0000.

Det er i øvrigt ikke første gang, en tysk bilgigant investerer i amerikanske elbil-startups. I 2009 investerede Mercedes-Benz AG 50 millioner dollars i Tesla og sikrede sig dengang 10 procent af virksomheden. Det første desuden til et kortvarigt samarbejde om Smart-bilen og A-klassen. Mercedes-Benz AG har siden solgt sin aktieandel.

Rivians modeller

  • R1T – Pickuptruck
  • R1S – syv personers luksus SUV
  • R2 – Lukus SUV
  • EDV (Electric Delivery Van)
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111