Teslas aktionærer har torsdag givet grønt lys til administrerende direktør Elon Musks lønpakke på 56 milliarder dollar. Beløbet svarer til knap 390 milliarder kroner.
Vedtagelsen kom på virksomhedens årlige generalforsamling i Austin i den amerikanske delstat Texas.
Aktionærerne har også vedtaget at flytte Teslas officielle adresse til Texas fra Delaware, hvor en dommer i januar gav en aktionær ret i, at lønpakken var for høj.