Den toldmur, som nu rammer kinesisk produceret elbiler, vil AutoBranchen Danmark gerne have været foruden. Toldsatserne stiger med op til 38,1 procent.
- Det har været undervejs i et stykke tid, at EU ville lægge ekstra told på kinesiske elbiler efter en undersøgelse af kinesisk statsstøtte til sektoren. Men at Kommissionen forhøjer tolden så meget fra de nuværende 10 procent, er mere, end hvad vi forventede. Vi håber ikke, det vil udvikle sig til en regulær handelskrig, for det vil næppe gavne de europæiske forbrugere, siger Gitte Seeberg, direktør i AutoBranchen Danmark, som for nylig selv har været i Kina på en bilstudietur. Hun fortsætter: