Bøder for missede salgsmål, bøder for ikke at deltage i kurser og bøder for manglende papirarbejde er noget forhandlere af K.W. Bruun-mærker risikerer ifølge bilbranchetoppen, som vurderer, at praksissen giver en dårlig grobund for velfungerende samarbejde mellem importør og forhandler.
Ifølge Gitte Seeberg, adm. direktør i Autobranchen Danmark, og Thomas Møller Sørensen, branchedirektør i DI Bilbranchen, gør K.W. Bruun hyppigt brug af gebyrer, som direktørerne kalder for bøder, til at regulere og styre sine forhandleres ageren.