Nellemann vender Aston Martin-forretningen rundt: Nyt mega-domicil er klar
Efter et år med underskud har Nellemann atter sorte tal for selskabet der importerer Aston Martin, Nellemann Luxury Cars. Et nyt stort domicil og showroom skal sparke yderligere liv i det britiske luksusmærke i Danmark.
Det har været et godt år for Nellemann Luxury Cars og Nellemann Leasing, der er Nellemann-koncernens selskaber for leasing og ikke mindst den danske Aston Martin-import, der har været i folden siden 1992.
For efter et 2022 med underskud på halvanden million kroner i Nellemann Luxury Cars har selskabet med adm. direktør Per Skov i spidsen formået at vende skuden, så årets resultat for 2023 lander på et beskedent plus på 29.000 kr.