Den østrigske bilfabrik Magna Steyr i Graz vil nedlægge 500 stillinger på grund af lav ordreindgang og udsigt til lavere produktion i fremtiden.
Det skriver det østrigske public-service medie ORF.
Bilfabrikken står blandt andet for produktionen af Fisker-biler, og den kriseramte bilproducents nedgang i ordre og produktionsstop er primære årsager til de mange afskedigelser.