- Det er meget langt fra, hvad vi laver på værkstedet, må man sige.
Sådan lyder 20-årige Silas Henningsens umiddelbare reaktion på, at der ikke er en eneste fuldbyrdet fossilbil at finde i konkurrencerne for personvognsmekanikere til DM i Skills 2024.
Han er i lære som mekaniker hos Grønnebæk Auto i Rødding og har kvalificeret sig til DM i Skills, på trods af at han som en af de få deltagere ikke har fået sit svendebrev endnu.