Til trods for et årsregnskab, der viser et fald i overskuddet i forhold til 2022, udtrykker familievirksomheden Ejner Hessel stadig en betydelig tilfredshed med resultaterne i 2023.
I 2023 opnåede Ejner Hessel-koncernen et driftsresultat på 333 millioner kroner før skat og noterede en omsætningsstigning på 16 procent sammenlignet med 2022. Omsætningen rundede i 2023 godt 9 mia. kr. mod 7,8 mia. kr. i 2022. Det er den højeste omsætning nogensinde for virksomheden.