Efter sin ankomst til det danske marked har Fords nye el-SUV, Explorer med en startpris på 299.900 kr., tiltrukket stor opmærksomhed hos danskerne.
Det melder N. Kjær Bilcenter i Svendborg, der havde modtaget over 100 anmodninger fra kunder, der ønskede at bestille bilen som de første.
- Lanceringen er gået over al forventning for os. Jeg har ikke de præcise tal, fordi vores system er så belastet, men vi har i hvert fald solgt mindst 20 biler det sidste døgns tid, fortæller Hans Christian Kjær, der er ejer og direktør i N. Kjær Bilcenter.