Kia har tilbagekaldt 40.000 modeller af elbilen Kia e-Soul, da bilen kan begynde at bevæge sig under opladning, hvis føreren ikke har aktiveret parkeringsbremsen manuelt.
Ifølge det europæiske varslingssystem, European Rapex, medfører det en risiko for ulykker.
Det skriver B.T.
"Vi har skrevet til 38 danske Kia e-Soul-ejere, som bedes køre forbi værkstedet og få bilen tjekket," siger Lena Mejdal Iversen, pressekoordinator for Kia i Danmark, til B.T.