Lærlingen Rasmus Albrechsen og hans mester Niels Simonsen hos NS Auto i Horsens var ved at skifte forfjedre på en Peugeot, da telefonen ringede og mester gik ind for at tage den. I det han kom tilbage, springer fjederen i fjederpressen og rammer lærlingen i hovedet. Han slipper heldigvis nådigt fra arbejdsulykken med en flænge i panden, der kan klares med nogle sting på skadestuen.
Arbejdsulykke gav kæmpebøde til mester - nu anker han dommen
Byretten har idømt værkstedsindehaver Niels Simonsen en bøde på 54.600 kr. efter en arbejdsulykke på værkstedet, hvor en fjeder sprang op i hovedet på lærlingen, som fik en flænge. Dommen er nu anket til landsretten.