Bilhus skifter til AutoPartner for at vækste på erhvervsbiler
AutoPartner kan noget særligt med erhvervsbiler. Det mener Byllemos Automobiler i Aabenraa, der nu skifter værkstedskæde for at kunne få nye og flere kunder inden for både værksted og bilsalg på erhvervsområdet.
Byllemos Automobiler har senest været medlem af værkstedskæden CarPeople under FTZ men forventer sig meget af skiftet til AutoPartner med den store grossist au2parts i ryggen. Værkstedet blev startet i 1972 af Frede Byllemos som Tråsbøl Autoværksted, hvor sønnen Peter Byllemos kom i lære og især fik indsigt i Citroën og Peugeot, som faderen var udlært i. Peter Byllemos overtog værkstedet, der også driver brugtvognssalg, i år 2000.
Med skiftet til AutoPartner forventer han at vækste 50-100 procent i løbet af de kommende 3-5 år.
De værdier, AutoPartner står for, passer perfekt med vores DNA. Det er bygget op om nærhed og menneskelighed, hvor vi som værksted ikke bare er et nummer Peter Byllemos, ejerleder, Byllemos Automobiler
- Jeg synes, at AutoPartner kan noget helt specielt og er stærke inden for erhvervsbiler, entreprenørvirksomheder, flådestyring, leasing og biludlejningsvirksomheder, der skal være med til at styrke både vores værksted og bilsalg med flere kunder. Desuden har AutoPartner blandt andet en velfungerende vidensbank i sit koncept, der er sat sammen på en rigtig god og anderledes måde, fortæller Peter Byllemos. Prismæssigt adskiller AutoPartner-medlemskabet sig ikke.
Værdier passer DNA
Værkstedsindehaveren er selv certificeret til at servicere el- og hybridbiler.
– De værdier, AutoPartner står for, passer perfekt med vores DNA. Det er bygget op om nærhed og menneskelighed, hvor vi som værksted ikke bare er et nummer, men har en personlig relation til fællesskabet. På samme måde er det vigtigt for os med en god og personlig relation til vores kunder i Aabenraa og omegn, siger Peter Byllemos.
Han tilføjer, at kunderne kommer til at mærke, at vi virksomheden nu bliver mere konkurrencedygtig på priser.
- Nu kan vi desuden give tre års garanti på almindelige sliddele, hvor man ellers lovgivningsmæssigt kun har krav på to, og det tager kunderne rigtig god imod, siger Peter Byllemos.