23948sdkhjf

Stor forhandler bliver en del af Classic Race: Leder nu efter direktør

Der bliver skiftet ud i bestyrelsen bag Classic Race Viborg, hvor en kendt profil fra bilbranchen træder ind. Samtidig leder eventet nu efter en professionel direktør og har også været nødt til at kigge på en alternativ rute for løbet

En fremtrædende profil i bilbranchen bliver nu en del af bestyrelsen for Classic Race i Viborg. Indehaveren af Lindholm Biler, Henrik Bollerslev, træder ind i bestyrelsen i stedet for Henrik Dalsgaard.

Formanden for bestyrelsen bag Classic Race Viborg, Martin Pedersen, er glad for at Henrik Bollerslev med sit kendskab til racing og klassiske biler har valgt at træde ind i bestyrelsen og være med til et få det Classic Race Viborg stablet på benene, så det første løb kan afvikles i foråret 2025.

- Med Henriks drive og netværk, er han en rigtig god mand at få med ombord, fortæller Martin Pedersen.

Vi gør det lidt anderledes denne gang. For nu taler vi først med dem, der bliver berørt at ruten, inden vi melder noget konkret ud Martin Pedersen, indehaver af JP Group

Udover udskiftningen i bestyrelsen, så er folkene bag det klassiske motorløb i Jylland nu på jagt efter en direktør, der kan drive eventet frem.

- Vi kigger efter en kommerciel profil, der kan tale med de store sponsorer, forklarer formand og en af initiativtagerne bag Classic Race Viborg, Martin Pedersen, fra reservedelsproducenten JP Group. Bestyrelsen for Classic Race Viborg er nået frem til den erkendelse, at organisationen har brug for en tungere profil og en person, der fuldt ud kan dedikere sig til projektet med at få Classic Race Viborg i luften.

Kigger på alternativ rute

Folkene bag racerløbet er i løbet af de seneste måneder løbet ind i problemer med den rute, som man i første omgang har valgt. For mens størstedelen af virksomhederne i det industrikvarter, hvor løbet skal afvikles, er med på idéen, så er supermarkedskæden Rema 1000 ikke vilde med, at et af deres supermarkeder bliver spærret inde bag betonafspærring i flere dage.

Derfor kigger Martin Pedersen og co. nu på en alternativ rute, som dog er tæt på den oprindelige rute.

- Vi gør det lidt anderledes denne gang. For nu taler vi først med dem, der bliver berørt at ruten, inden vi melder noget konkret ud, forklarer Martin Pedersen, som fortsat afventer et svar fra Rema 1000 på, hvad der skal til for, at de kan gå med til, at der afvikles racerløb på den først udmeldte rute.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172