I denne uge skød den spanske bilproducent Cupra en storstilet reklamekampagne i gang under sloganet Vamos, Danmark, hvor der opfordres til, at danskerne finder det spanske frem i det danske.
En af elementerne i kampagnen er et kæmpebanner, Cupra har hængt op på Industriens Hus på Rådhuspladsen i København, hvor der stikkes lidt til de kinesiske konkurrenter med ordene: Det er nemmere at lære spansk end kinesisk.