Hvis en bold triller ud på vejen, vil sikkerhedssystemerne i en ellers topudstyret bil næppe reagere. En bilist vil nok have på fornemmelsen, at der efterfølgende kan være risiko for, at et barn kommer løbende for at hente bolden, og bilisten vil derfor sænke farten.
Og det netop sådanne situationer kan såkaldt generativ AI trænes i at lære. Det mest berømte eksempel på generativ AI er chatrobotten ChatGPT, som er delvist ejet af tech-giganten Microsoft. Generativ AI betyder skabende kunstig intelligens og dækker over, at den kunstige intelligens kan oparbejde erfaringer og læring.