Der er potentiale i mobil bilvask med damp og klargøring. På bare fem år, siden lanceringen i 2018, er danske SteamRex oppe på at foretage 45.000 rengøringer om året herhjemme. Så med den nye ejer, Byens Bilpleje, er der gode muligheder for partnerskaber i en autobranche i forandring.
Danske bilister har ændret deres vaner markant, og en fremgang i leasing, og øget hang til ’convenience’, har skabt nye muligheder i autobranchen.