23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dødsfald: En driftig autogrosserer har solgt sin sidste reservedel

Erik Nymann startede sin grossist-koncern som helt ung på grund af en tragisk trafikulykke og efterlader fem jyske grossistafdelinger i AUTO-G indkøbsforeningen, der var hans initiativ. 

Efter flere års sygdom er grosserer Erik Nymann, Kolind, sovet ind. Han blev 76 år. Eftervirkningerne efter et kræftforløb for flere år siden var taget til, og de sidste par år har været drøje med talrige behandlinger.

Allerede fra barnsben udviste Erik et veludviklet handelstalent. Dette, sammen med et ukueligt gå-på-mod, samt evnen til at se muligheder lidt før alle andre, var en god ballast til at opbygge en karriere som grossist i autodele. Erik startede i konfirmationsalderen med at sælge bl.a. brandslukkere – inspireret af en avisartikel om en tragisk ulykke hvor tre piger indebrændte i en bil. Artiklen konkluderede, at hvis alle tililende havde haft en ildslukker, kunne pigerne være reddet. Den information udnyttede Erik, der efterfølgende cyklede rundt og solgte brandslukkere i hobetal. Det blev starten til, at flere let-sælgelige varer kom med i sortimentet, og fundamentet for et forretningsimperium var lagt. Igennem årene udvidedes forretningen sig og tæller i dag fem afdelinger, fordelt i det Midtjyske.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109