Fra ”ikke særligt mange besøgende” til udsolgt på rekordtid.
Sommer’s Automobile Museum i Nærum nord for København har fundet nøglerne til mange besøgende. Dybest set er ideen både lille og præcis:
Start motorerne op. Leg med speederen. Hør lyden. Giv gæsterne bulder og brag.
Denne vinter trækker kombinationen af en startet motor og særlige foredrag, særligt mange besøgende til en særudstilling om og med italienske sports- og racervogne af mærket Maserati. I alt 17 biler fra fabrikken i Modena i Norditalien er udstillet på museet i Nærum.