Frederik Vesti får ikke noget permanent Formel 1-sæde i 2024, men det er langtfra udelukket, at han kommer til at sidde i en Formel 1-bil.
Onsdag har Mercedes præsenteret sin bil og sine kørere til den kommende sæson, og Frederik Vesti var en del af den præsentation.
Den danske racerkører skal nemlig være reserve for Lewis Hamilton og George Russell, som er holdets to faste kørere.