- Vi har fået vokseværk!
Sådan beskriver direktør og medstifter Oliver Kiil Munch, den udvikling Rubberduck har været igennem det seneste år. Firmaet har udmærket sig ved at være landets første udekørende dækservice, der også tilbyder udlejning af dæk.
Da Motor-magasinet for et år siden talte med firmaets to stiftere, Oliver Georg Jensen og Oliver Kiil Munch, udtrykte de optimisme og en stor tiltro til markedet. Og i dag kan de meddele, at der er planer om at hæve ambitionsniveauet yderligere. Gummianden skal til udlandet.