23948sdkhjf

Dansk Bilbrancheråd forlænger kontrakt med lærlinge-racerteam

Dansk Bilbrancheråd og Tun din Fremtids lærlingeracingteam, Touringcar Academy, fortsætter samarbejdet og håber dermed på, at endnu flere unge kan blive interesseret i mekanikerfaget.

Foreningen og initiativet Tun din Fremtid har haft stor succes med at inkludere racingholdet Touringcar Academy og holdets mekanikerlærlinge i kampagnen for at få flere unge interesseret i mekanikerfaget.

Baseret på forrige års gode sportslige resultater har Dansk Bilbrancheråd derfor valgt at forlænge kontrakten med Touringcar Academy, så Tun din Fremtid fortsat kan benytte racingholdet til at skabe interesse for mekanikerfaget og tiltrække flere unge til branchen.

- Året 2023 bød på mange spændende øjeblikke. Både Silas Rytter og Milan Rytter har vist kæmpe resultater på banen sidste år i hver deres Tun din Fremtid-racer, oplyser Martin Jensen fra Touringcar Academy

Milan Rytter slog flere banereko

rder i kampagnens DS3-bil, og Silas Rytter i kampagnens TCR-bil vandt guld i sommer på Ring Djursland.

DASU har da også fået øjnene op for de unge talenter, og Silas Rytter blev således kåret som Årets Talent 2023.

Om Touringcar Academy

Touringcar Academy blev dannet i 2022. Touringcar Academy hjælper unge racingtalenter fra Karting til en karriere i professionel motorsport, og giver unge mekanikerlærlinge muligheden for at skabe sig en karriere som racermekanikere eller raceengineers.

Akademiets medlemmer er de bedste af de bedste. Kørerene udvælges fra DASUs talentpulje og mekanikerlærlingene har alle udmærket sig med finalepladser i Skills eller lignende.

Touringcar Academy stiller med hold i DS3 Cup, har kørere med i Super GT samt har mekanikere med hos teams i TCR Denmark.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.13