Det skal ikke være teori det hele. Sådan kan man opsummere baggrunden for, at erhvervsskolen Business College Syd på Als har indledt et samarbejde med de to private brancheaktører Bilhandel og CarBuddii.
Det nye samarbejde blev allerede indledt med en præsentation i efteråret, hvor Bilhandel og CarBuddii fortalte om deres erfaringer med den digitale kunderejse, nye kundetyper og gav de studerende et indblik i, hvordan de bedste bilsælgere og forhandlere i branchen gør i praksis.