Robotten aflæser nummerpladen og guider den genkendte bilmodel præcist på plads. Sekunder efter åbner den selv tankdækslet med en sugekop, drejer tankpistol eller strømstik i korrekt position og hælder brændstof, el eller andet på bilen. Dermed kan fører og familie blive siddende inde i den tørre og varme kabine, eller benytte de 4-5 minutter, en fossil tankning typisk varer, til at hente en hotdog og en kop kaffe i stedet for at holde en tankpistol.
Robot og AI klarer optankningen - dansk firma står bag
Virksomheden Autofuel er i gang med at lancere en robot og et app-system med kunstig intelligens, så bilister kan få tanket bilen automatisk. Systemet kan bruges til alle typer drivmidler.