Herning-baserede Auto Solutions Group, der består af flere selskaber med speciale i handicapbiler, har købt alle aktierne i den norske opbygger Etac Bil AS med hovedsæde uden for Oslo.
Etac Bil AS er en af Norges største inden for bilombygninger med 12 afdelinger og over 100 ansatte.
Virksomheden ombygger biler til mennesker med handicap og andre ombygninger til virksomheder og offentlige instanser. Virksomheden er desuden importør og forhandler af indretningsløsninger af det tyske mærke Bott.