DET ER NOGET af en skalp, privatimportøren Nic. Christiansen har taget, med det proklamerede opkøb af Ford Danmark. Den Kolding-baserede privatimportør ryger op som den næststørste importør i Danmark med en omsætning på over ti milliarder kroner. Foran KW Bruun - og lige efter Semler.
DIREKTØREN HOS Nic. Christiansen Gruppen har længe talt åbent om, at pengetanken var fuld og at virksomheden kiggede efter opkøbsmuligheder. Her blev der så tale om et af de helt store opkøb. Som direktør Niels Vrist Bertelsen selv udtrykker det, så er opkøbet af Ford Danmark et tigerspring frem for koncernen.