Fyringer, færre forhandlere og større forhandlere. Sådan ser situationen ud for en række mærker og nu er turen kommet til Nissan, hvor der er opsigelser på vej til alle forhandlere i Danmark. Nissan har i dag 45 udsalgssteder med salg og service og seks udelukkende service/værksteder.
- Alle Nissan forhandlere bliver opsagt ultimo marts 2024 med 12 måneders varsel med henblik på opdatering af kontrakterne, der er utidssvarende på flere punkter – særligt i forhold til udvikling af digitaliseringen. Nissan har ingen planer om at ændre sin distributionsmodel, og forhandlernettet vil fortsat være franchisetager af Nissan biler og reservedele, siger Nissan Danmarks landechef, Kim Allerup Helsted.