Gode it-systemer og digitalisering kan dø på grund af forkert eller manglende implementering. Derfor har specialisten Vitec Datamann A/S hjulpet Bilhuset Køge med en total digitalisering gennem et nyt DMS-system, der nærmest har revolutioneret og optimeret bilhusets arbejdsgange og indtjening.
Projektleder og administrationsansvarlig hos Vitec Datamann, Claus Carstensen, fortæller, at Bilhuset Køge adskiller sig fra en del andre bilhuse og it-kunder ved at ’tage alt på hylderne’ hos it-leverandøren, gå ind i projektet med helt åbent sind og ved at få medarbejderne til at engagere sig 100 procent i implementeringen.